Truels Vallø Bisgaard

Jeg er født i 1967 og bor på Tuse Næs, ved Holbæk med kone og hunde, høns, heste og udsigt over Lammefjorden. Jeg har to voksne børn.
Jeg arbejder fortsat på at leve i overensstemmelse med hvordan jeg mærker livet.
Frem til i dag har jeg arbejdet med mennesker i forskellige sammenhænge og siden 1999 sammen med dyr.
Jeg er uddannet dyreadfærdsterapeut, rideterapeut, tankefeltterapeut, relationel biologisk traumeterapeut og har siden 1987 kontinuerligt gået i terapi og supervision.
Efter 20 år med rådgivning om træning og med træning af dyr, har jeg siden 2015 forsøgt at lade dyrene være sig selv. Det fungerer bedst for mig.  Hvem ved hvad dyrene tænker?
Fra 2012 til 2016 uddannede jeg 4 hold hesteassisterede terapeuter på den 2-årlige uddannelse jeg startede på Tudsegård.
I dag arbejder jeg med dyreassisteret terapi, chok-, traume- og psykoterapi så jeg både arbejder udenfor og indenfor.
Februar 2019 startede jeg sammen med Kirsten Kleinert Skolen For Psykotraumatologi og Psykoterapi – SFPP, hvor vi uddanner relationelle psykoterapeuter.
Om mit arbejde med terapi og rådgivning se http://www.truels.dk
Jeg superviserer personale og selvstændige fra behandler/terapi verdenen og social- og sundhedssektoren, individuelt og i grupper.

Hesteassisteret terapi og rådgivning