Hesteterapi til udviklingshæmmede

Hesteterapi til udviklingshæmmede

På en smuk, smuk efterårsdag, hvor solen skinnede november-klart på heste og mennesker, optog Jesper Lambæk fra www.historiefabrikken.dk en lille film om mit arbejde med hesteterapi til udviklingshæmmede. Efter at have filmet hesteterapi her på Tudsegård, kørte Jesper videre for at interviewe Caroline om hvordan hun som socialpædagog så på mit arbejde med heste og mennesker i hesteterapi.

Jeg er rigtig glad for resultatet. Det er der flere grunde til, men du skal have lov at se filmen uden at vide for meget  🙂

 

Hesteterapi til udviklingshæmmede

Kloge heste

Vi bliver alle ældre og efter sidste vinter var det tydeligt, at Tarzan og Cookie var ved at være gamle. Nogen har fusket med Tarzans pas der gør ham ca halvt så gammel som han egentlig er… i trediverne. Tænderne er ikke hvad de har været, så denne sommer har han tit fået lov til at gå i haven, mens de andre heste var på vandre fold. Det gode er svært at slippe for en kvik hest der nu er Tudsegårds Houdini #2. Ved den mindste chance er han ude af vinterfolden og på græs i haven eller som i morges; hos naboen… Hun ser heldigvis kærligt og mildt på uinviterede heste i sin have kl 7 om morgenen.

Hesteterapi til udviklingshæmmede

Her er så Tarzan på vej ind i stuen til min nabo 🙂

 

Hesteterapi til udviklingshæmmede

Det er en særlig gave at få lov til at arbejde med hesteterapi til udviklingshæmmede. Sammen i hesteterapi. Hvis vi skal mødes skal vi som bekendt mødes lige der hvor vi er. Og i denne sammenhæng er det et sted der ofte er langsomt. Og jeg, som formentlig mange andre, trives godt i et langsomt tempo – jeg tror oprigtigt på noget en klog kvinde har sagt: ”Verden har brug for langsomme mennesker” – når det går stærkt, misser vi nuancer, ofte vigtige – og der er godt nok meget der går stærkt i verden. Så at mødes i en langsomhed derude ved hestene skaber øjeblikke med relation og kontakt og stor skønhed. Tænk at få lov til at være sammen om at opleve vand der fylder et drikkebasin eller at være sammen om at kigge på muler, læber der bevæger sig når hestene spiser… I det små opstår det store. At leve og mærke vi lever.

 

Happyhorses til dig derude.